Refusionspolitik

Fortrydelsesret 

1. CondorKids.dk yder fortrydelsesret i henhold til Forbrugeraftaleloven. Der gælder følgende regler: For alle varer har du 14 dages fortrydelsesret.

2. Fortrydelsesretten gælder ikke for erhvervsdrivende (se særlige bestemmelser for erhvervsdrivende længere nede). Er firmanavn og CVR-nummer udfyldt ved bestillingen, anses købet som værende et erhvervskøb. 

3. Fortrydelsesretten gælder 14 dage fra den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse. For at udøve fortrydelsesretten skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelse af varen. Meddelelsen skal gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til kunde@condorkids.dk eller via telefon 71 99 43 30.

Vi anbefaler, at du herefter bruger vores returportal ved fortrydelseskøb eller reklamationer. Du finder vores returportal her. Bemærk at du vil modtager en mail med en QR kode, som skal fremvises i din lokale GLS Pakkeshop, hvorefter du får udleveret label.

CondorKids.dk refunderer beløbet for din returpakke senest 14 dage fra den dato, hvor CondorKids.dk har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde din aftale. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der sker tidligst. 

4. Ved fortrydelse af et køb, der ikke er et levnedsmiddel eller vare til husholdningen, hæfter du kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, varen fungerer på. Du kan afprøve varen i samme grad, som er accepteret inden et køb i en fysisk butik. 

5. Udgifterne for forsendelse ved fortrydelse/fejlkøb betales af forbrugeren. Du er selv ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind ved returnering. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. CondorKids.dk anbefaler derfor, at du gemmer postkvitteringen for din returpakke som bevis for, at du har afleveret pakken til det ønskede fragtfirma. 

6. Det er muligt at fortryde dele af et samlet køb. Ved delvis fortrydelse vil dine leveringsomkostninger ikke blive tilbagebetalt. 

7. Ved modtagelse af fortrydelseskøb refunderer CondorKids.dk det givne beløb til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Du pålægges derfor ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 

8. Afhentes den bestilte vare ikke i GLS pakkeshoppen, returneres denne til CondorKids.dk. Dette anses ikke som gyldigt fortrydelsesgrundlag, og din ordre vil ved modtagelse hos vores lager blive refunderet minus fragtomkostninger ud og hjem. 

9. Et fortrydelseskøb skal sendes til vores lagerhotel

Condor Kids ApS

Vævervej 16 

7490 Aulum 

Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Pakker sendt til pakkeshops afhentes ikke. Pakker skal fremsendes direkte til vores adresse i Aulum. Når en ordre sendes retur, bedes du vedlægge dit ordrenummer eller telefonnummer samt en beskrivelse af, at der er tale om et fortrydelseskøb. 

10. Du kan hente en standardformular til fortrydelseskøb her: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3